TOP MAPS kan benyttes af alle, som er tilknyttet skolen - både på elevers og læreres computere, samt på interaktive tavler og projektorer. Den nye udgave af TOP MAPS Digitale skolekort indeholder 82 skolekort, som alle er på dansk og fuldt opdaterede.
Fordelen ved at digitalisere kortene er bl.a. at alle kortene ligger i ”lag”, hvilket betyder at lærere og elever kan klikke informationer til eller fra på kortene. Der kan tegnes, indsættes noter, zoomes samt gives opgaver til elever direkte eller via vedhæftede filer (tekst, billeder og video) på kortene. En rigtig stor fordel er, at alle kort er på dansk og kan printes ud i høj kvalitet i størrelse A4 og A3 ubegrænset – også med egne tilføjede notater.
TOP MAPS indeholder idag de klassiske Danmarks-, Europa- og Verdenskort, samt landekort, bykort og satellitkort. Derudover findes en række forskellige fagkort som f.eks. ”Det Periodiske System” og ”Verdens Klima- og plantebælter”
(Vahl), Den Europæiske Union, Verdens brændpunkter, Verdens kæmpebyer samt Verdensbanken. Hvert år bliver der i kraft af abonnementsaftalen tilføjet nye kort til TOP MAPS og alle tidligere udgivne kort bliver ajourført.